LÆRERVEJLEDNING 

Til undervisningsmaterialet hører en lærervejledning på 124 sider med bl. a. mundtlige opgaver til alle bøgerne og facitliste til de skriftlige opgaver. Her er gengivet hele Gunnar Geertsens indledning:

 

 

 

Idéen med Bølle-Bøgerne

Hovedformålet med en læse-let serie er naturligvis, at den bliver læst. Så det følgende ændrer ikke, at ambitionen med Bølle-Bog Serien først og fremmest er en række bøger, som er så spændende, at børnene læser dem af lyst og ikke af pligt. At børnene, udover glæden ved at kunne læse selvstændigt, oplever, at det kan betale sig at gøre arbejdet for at få fortalt en historie. 

Når dette lykkes, er der basis for at bruge bøgerne til meget mere. Derfor denne vejledning med supplerende materiale.

Først gøres rede for de pædagogiske overvejelser bag serien. Derefter gennemgås bøgerne enkeltvis med forslag til efterfølgende samtale og fællesaktiviteter. Endelig præsenteres de tilhørende skriftlige opgaver, CDer og individuelle opgaver.

Bølle-Bog serien er opdelt i tre sværhedsgrader:

  • Serie A: LIX 6-8, korte linier 
  • Serie B: LIX 8-10, længere linier 
  • Serie C: LIX 10-12, fast bagkant

Bøgerne ligner hinanden udadtil. Samme farve, opsætning, sidetal osv. Dermed kan man udlevere "ens" bøger til en hel klasse, uden at det er tydeligt for enhver, at der i virkeligheden er tale om individuelt materiale i forskellig sværhedsgrad.

Bølle-Bøgerne kan selvfølgelig – som næsten alle bøger – bruges tværfagligt, men det er ikke vores ærinde. Tværtimod er tanken et materiale som udelukkende drejer sig om det danskfaglige. Men som til gengæld kommer rundt i alle hjørnerne med både læse-, tale- og skriftsproget. Her er især læseteatret velegnet, fordi det berører en lang række discipliner ved at lade ”det kedelige” som stavning og grammatik være en sammenhængende og nødvendig del af ”det sjove” som drama og kreativitet.

Bøgernes LIX-tal

Udregningen af LIX-tal er foretaget på sædvanlig måde, hvor den procentvise andel af ”lange ord”, dvs ord over 6 bogstaver, er lagt sammen med det gennemsnitlige antal ord pr. periode.

Men der er indført nogle principper, som lige skal nævnes for de (få) som er interesseret i disse udregninger. Det samme ord tæller kun som langt ord to gange i hvert kapitel. Dette er gjort ud fra den betragtning, at når der for 3. gang i samme kapitel står ”fjernsyn”, er det ikke længere et svært ord. Derimod er ”fjernsynet” et nyt langt ord.

Personnavne er kun ”langt ord” to gange i hele bogen. F. eks. optræder Lisemette 46 gange i ”Bølle-Bob og Lisemette”, men det ville give et skævt indtryk af læsbarheden, hvis hun skulle tælle som svært ord 46 gange.

I A- og B-serien er der i enkelte sammensatte ord brugt bindestreg. Når dette sker, som f. eks. ”politi-bil”, figurerer dette ord i lixudregningen som to ord; ikke som langt ord.

Bøgernes sværhedsgrad

LIX-tal udtrykker jo ikke nødvendigvis den faktiske sværhed. Andre faktorer som linielængde, mængden af afsnit, antal personer og ikke mindst selve handlingen er af afgørende betydning.

Derfor stiger linielængden i takt med LIX-tallet. Serie A har i gennemsnit 3 ord pr. linie, serie B har 4 ord pr. linie, og serie C har fast bagkant med et gennemsnit på 5 ord pr. linie. Dette giver i sig selv de tre serier stigende sværhedsgrad.

Samtidig betyder det, uanset bøgernes faste sidetal, at historierne bliver længere og længere op gennem de tre serier.

Bøgernes reale sværhedsgrad er en skønssag. Vi har forsøgt at vurdere alle disse faktorer, og sværhedsgraden er udtrykt i bøgernes nummer i serien, ikke i LIX-tallet. Således anses f. eks. A2 for sværere end A1, selvom A2 har lavere LIX-tal end A1. Det anbefales derfor, at børnene læser bøgerne i denne nummer-rækkefølge.

Bøgernes indhold

Derimod er selve handlingen opbygget ens i alle bøgerne. Begynderlæseres begrebsverden er på et langt højere niveau end deres læsefærdighed, og det er en af ideerne bag Bølle-Bog Serien, at den tager højde for dette misforhold; altså "taler op" til børnene.

Derfor er bøgernes personer ældre end læserne, og historierne er konstrueret som voksnes krimier. Der er lagt vægt på en meget dramatisk handling, som ikke er mere "barnlig" i serie A end i serie C, ligesom personernes konflikter og problemer - som selvfølgelig er set med barneøjne - er alment menneskelige. Derfor er bøgerne også velegnede til ældre børn i specialundervisningen.

Forskellen på historierne er således ikke den ydre handling, men fra serie B er indbygget en slags "læs-og-forstå-funktion", hvor f. eks. en persons bevæggrunde og visse begivenheder ikke altid er forklaret men skal forstås på baggrund af personens tidligere handlinger. Dermed stilles der i serie B og C større krav til tekstforståelsen.

Men alle bøgerne har hver for sig et overordnet tema, og der er basis for efterfølgende samtale eller opgaver. Det er emner som hærværk, selvtægt, rockere, plejebørn, hæleri, terrorisme, fordomme og den slags ting, som kan tages op.

Dette gives der forslag til under gennemgangen af den enkelte bog. Det er ikke nødvendigt for at give barnet udbytte af læsningen, men det er måske en god begyndelse til det senere arbejde med litteratur.

Bøgernes anvendelse

Bøgerne kan bruges på flere måder:

Frilæsning

Bøgerne er velegnede som individuel læsning uden opfølgning. Både til de dygtige læsere, som bare skal ”fodres” og måske læser hele serien, og til de svagere som har brug for – i samme periode – at få udleveret spændende historier, som ikke ligner ”jeg-er-bagud-bøger”.

Læsebog

Bruges en af bøgerne som fælles læsebog i klassen – eller har alle elever læst den samme bog – er der basis for efterfølgende snak og gruppearbejde. Igen er det væsentlige læsetræningen, men bøgerne har som nævnt desuden hver for sig et tema, som der kan arbejdes med i fællesskab. Dette gives der forslag til under gennemgangen af den enkelte bog.

Gruppearbejde

Bøgernes forskellige sværhedsgrad gør dem velegnede til gruppearbejde. Hvis klassen deles op i 4-6 grupper, kan hver gruppe arbejde med en bog der passer til gruppens niveau. Opgaverne fremtræder ens for alle grupper, så børnene oplever, at de laver det samme.

Naturligvis kan grupperne også sammensættes efter det modsatte princip med ligelig fordeling af svage og stærke i hver gruppe. I så fald kan børnene få defineret forskellige opgaver i gruppen.

Især er læseteater og dramatisering velegnet til denne sidste type gruppe, fordi stærke og svage elever ofte er jævnbyrdige i disse discipliner. Grupperne kan så slutte af med at opføre resultatet for hinanden.

Individuelt arbejde

Til hver bog er udarbejdet syv sider med skriftlige opgaver.

Tre af disse er såkaldte forståelsesopgaver, hvor eleven arbejder med bøgernes handling, og tre sider drejer sig om sproglige og gramatiske spørgsmål. Desuden et maleark, som bare er tænkt som en hyggeopgave for barnet, når læreren finder det påkrævet.

Læseteater

Bølle-Bøgerne er meget velegnede til læseteater, fordi historierne er handlingsmættede og med mange replikker. Der er mange gode grunde til at arbejde med læseteater.

For det første er det en fællesaktivitet, som gør den trivielle højtlæsning meningsfuld for børnene. Ikke mindst for den svage læser, som ikke finder de gentagne oplæsninger af samme tekst ydmygende, fordi det jo er fælles for hele klassen. Den svage læser kan endda ofte vise sig at være dygtig til at udtrykke karakter og følelse i en replik og oplever derfor en jævnbyrdighed med klassens bedste læsere.

For det andet tvinger det børnene ind i en slags analyse af teksten. Om en replik skal siges med glad eller vredt tonefald kan jo kun afgøres, hvis man har forstået replikken og personens grund til at sige den. Dermed er man automatisk inde i en vurdering af bogens personer og dermed af hele historien.

For det tredje er det en effektiv undervisning i sproglige virkemidler. Barnet trænes i at skelne mellem direkte tale, indirekte tale og fortællerkommentar og lærer samtidig forskellen på tale- og skriftsprog. Og i arbejdet med at omskrive en fortællerkommentar øges kendskabet til syntaks og bøjningsformer.

Endelig er der det væsentlige argument for læseteatret, at børnene finder det spændende. Det tilfredsstiller et spille-komedie-behov og stiller krav om indlevelse og forståelse for andre. Og arbejdet har den indbyggede belønning, at det ender med et resultat, som er meningsfyldt for børnene. Så de formelle discipliner som at skrive, stave og bøje ord opleves ikke som opgaver for opgavens skyld, men som et nødvendigt middel til at opnå dette resultat, nemlig at udfolde nogle kreative sider.

Børnene opdager med andre ord slet ikke, at de laver noget ”kedeligt”; de tror, de laver noget sjovt.

I sin enkleste form består læseteatret jo bare i, at man opdeler originalteksten til forskellige ”roller”. Dette gives der forslag til under gennemgangen af bøgerne.

Vejledning til materialet

I det tilhørende ringbind findes alle de skriftlige opgaver på løsark beregnet til fotokopiering.

I denne lærervejledning er disse opgaver også medtaget i mindre format til demonstration for læreren. Her er barnets forventede løsning af opgaverne skrevet ind på arkene med rød skrift, så det samtidig fungerer som en slags facitliste.

Tanken er, at ringbindet kan opbevares permanent på skolen, mens hæftet kan tages med hjem til forberedelsen, sådan at læreren slipper for at slæbe ringbindet med frem og tilbage.

Undervisningsmaterialet til den enkelte bog begynder hver gang med et handlingsreferat, som bare har til formål at give læreren et overblik over historierne og de temaer, der kan behandles.

Derefter følger til hver bog 5 faste punkter med mundtlige opgaver og 7 sider skriftlige opgaver.

Endelig er der 3 slags supplerende materiale, som ikke er bundet til bestemte bøger men kan bruges efter behov når som helst i forløbet.

1) Mundtlige opgaver:

Snak om bogen

Konkrete spørgsmål om bogen. Hvorfor siger f. eks. en person på side 37 den replik? Det kan besvares umiddelbart, hvis barnet har forstået historien. Men ellers er det i lærermaterialet anført, at f. eks. personen på side 12 selv giver begrundelsen. Læreren kan altså bruge disse spørgsmål til almindelig samtale om bogen, men kan også give børnene til opgave at påvise, hvor i bogen forklaringen er.

Snak om temaer.

Her er forslag til samtale om de temaer, bogen berører. Disse spørgsmål er alt for svære til børn. De er formuleret til den voksne som inspiration til, hvordan man kan nærme sig de store moralske og samfundsmæssige emner, bogen berører.

Dramatisering

Efter hver bog er forslag til tre slags dramatisering:

1) Følg bogen. 
2) Følg en person. Spil en scene, som ikke er med i bogen 
3) Hvad nu, hvis… Spil en scene, hvor der sker noget andet end i bogen.

”Følg bogen” giver sig selv. Børnene finder selv på replikkerne uden forberedelse.

”Følg en person” giver anledning til at tale om synsvinkel. At synsvinklen er Bølle-Bobs betyder, at vi hele tiden kun ved, hvad Bølle-Bob ved. Men hvad foretager personerne sig, når de ikke er sammen med Bølle-Bob? Hvad er der gået forud for en bestemt scene? Her skal børnene gætte sig til, hvad en anden person har foretaget sig.

”Hvad nu, hvis…” Her er givet forslag til, at en afgørende begivenhed er anderledes end i bogen. Efter en fællessnak om hvad dette vil betyde for historien spiller børnene den nye udvikling.

Læseteater, mundtligt

Et kapitel i hver bog er omskrevet til læseteater. Dette kan kopieres og deles ud til børnene, som så uden videre kan gå i gang med denne disciplin. Der deles replikker ud og det enkelte barn krydser af, hvad det skal sige. Den svage læser får selvfølgelig enkle replikker. Det er let at læse replikken ”ja”, men den kan siges på mange måder afhængig af sammenhængen og personens grund til at sige den. Ved at tale med børnene om det, er klassen automatisk inde i en slags analyse af teksten, og netop den svage læser kan være forbløffende dygtig til denne analyse, fordi historien jo er blevet læst op flere gange.

Derefter kan man sammenligne læseteater-teksten med den originale tekst. Hvor har det været nødvendigt at skrive teksten om, og hvorfor.

I ”Bølle-Bob og Lisemette” er f. eks. regibemærkningen ”Lisemette kigger ned i gulvet” udeladt. I bogen er denne sætning nødvendig, fordi den fortæller, at hun er ked af det. I læseteaterteksten er den overflødig, fordi replikken skal siges, sådan at man forstår, at hun er ked af det. Ved at finde disse eksempler, kan man komme ind på forskellen på tale- og skriftsprog og vise, at man kan springe en masse forklaringer over, når en tekst skal oplæses.

Også som læseteater er der stigende sværhedsgrad i de tre serier. I serie A er læseteaterteksten næsten identisk med originalteksten bortset selvfølgelig fra, at alt er anført som replikker. I serie B er foretaget forkortelser, især i fortællekommentarene. Vis f. eks. børnene, at i ”Bølle-Bob og Lisemette” er side 42-43 blevet til en enkelt replik til fortælleren. I serie C forekommer direkte ændringer i replikkerne. Se f. eks. ”Bølle-Bob og onkel Hans”, hvor Bølle-Bobs replik ”Hvad med dem der?” er blevet til ”Hvad med dem, der står og råber derude?” Dette er et godt eksempel til illustration af omskrivning til læseteater. Børnene kan se, at Bølle-Bobs replik ville være uforståelig, når man ikke får at vide, at han peger hen på vinduet. Der er to muligheder i sådan et tilfælde: enten lader man fortælleren give denne oplysning, eller også må man ændre replikken.

I lærervejledningens udgave af læseteater-arkene er replikker af denne art indrammet, så det er let for læreren at finde disse eksempler.

2) Skriftlige opgaver:

Der er syv sider skriftlige opgaver til hver bog. Tre sider med ”F-opgaver”, tre med ”G-opgaver” samt et maleark. Opgaverne er nummereret selvstændigt for hver bog nederst på siden. Her står opgavens nummer, bogens titel og sidetallet 1-7.

Opgaverne kan anvendes i rækkefølge, så man arbejder med samtlige øvelser til hver bog, men de kan også bruges særskilt, så det er muligt at differentiere ved at lade børnene arbejde med forskellige opgaver samtidigt. Derfor er de også velegnede til brug ved læsekurser, hvor eleverne selv kan udvælge opgaver after at have læst en Bølle-bog.

Der er som nævnt to slags opgaver:

F-opgaver
Forståelsesopgaver hvor børnene skal arbejde med selve handlingen i bøgerne. Disse opgaver er også velegnede til specialundervisningen, eller hvis man ønsker at træne indholdslæsning. I C-serien er der lagt væk på opgaver, hvor barnet skal formulere sig selvstændigt, og til disse opgaver er der på bagsiden af opgavearket ekstra sider til fotokopiering til de børn, som magter at skrive mere udførligt.

G-opgaver
Gramatiske og sproglige opgaver. Mange af disse kan i modsætning til F-opgaverne bruges uafhængigt af bøgerne, sådan at et barn – eller en klasse – som har brug for at træne f. eks. tillægsord kan arbejde med dette uden at have læst en bestemt Bølle-bog. Vi har valgt at anvende danske betegnelser for ordklasser (navneord, udsagnsord, tillægsord og egennavne). Se index over opgaverne sidst i lærervejledningen, hvor det er let at finde opgaver til netop det gramatiske område, man ønsker at arbejde med.

Maleark 
Endelig er der til hver bog et maleark, som bare er tænkt som hygge, selvom arket også har en indbygget læseopgave. Tegningen er en illustration fra bogen uden farver, og den har en sort ramme. I denne ramme står to tekster i negativ skrift, hvoraf den ene er forkert i forhold til historien. Eleven skal så overmale denne med sort, så den bliver en del af rammen, og kun den korrekte sætning er synlig.

Læseteater, skriftligt

Under gennemgangen af den enkelte bog er der givet forslag til et kapitel, som er velegnet til at børnene skriver det om til læseteater.

Dette er tænkt som en følge af det mundtlige arbejde med de læseteatertekster, som følger med materialet og har nok som forudsætning, at man har gennemgået disse med børnene. Se ovenfor under ”Læseteater, mundtligt” hvordan vi forestiller os, denne gennemgang kunne foregå.

Arbejdet med at skrive et kapitel om til læseteater er oplagt som gruppearbejde, og grupperne kan så ende med at opføre resultatet for hinanden.

Dermed er der basis for læseteater på alle niveauer: fra bare at bruge en enkelt time på at lade børnene oplæse det ene kapitel, som følger med materialet, til en forestilling til en forældreaften hvor grupperne opfører forskellige kapitler og kæder det sammen med de Bølle-Bob sange, som passer til. Se under ”suplerende materiale”.

Skriv en anmeldelse

For lærere, som arbejder med at lade børnene skrive anmeldelser, har vi på Bølle-Bob hjemmesiden www.bbob.dk gjort det muligt at overføre disse anmeldelser, så de kan læses af andre. Under menyen ”For skoler” er der et punkt, der hedder ”boganmeldelse”, og her kan barnet skrive navn og skole og derefter kopiere sin anmeldelse ind i feltet ”anmeldelse”.

For at gøre brugen enkel, har vi ikke indført password til denne funktion. Det har den fordel, at barnet uden videre kan gå ind på hjemmesiden og skrive sin anmeldelse, men det betyder også, at man ikke kan vende tilbage senere og rette eller skrive mere til. Når barnet har klikket på ”send”, kan anmeldelsen ikke ændres. Tanken er, at barnet skriver sin anmeldelse i et skriveprogram, hvor der kan arbejdes med den i flere omgange, og først når den er færdig, kopieres teksten over på hjemmesiden.

Men barnet kan altså også skrive sin anmeldelse direkte ind på hjemmesiden. I så fald skal den bare skrives færdig i én arbejdsgang.

Manglen på password betyder også, at barnets anmeldelse skal godkendes af webmasteren før den kan læses på hjemmesiden. Der er naturligvis ikke tale om nogen form for censur, men godkendelsen er nødvendig af hensyn til de tusindvis af spams som altid forpester åbne hjemmesider af denne slags.

3) Supplerende materiale:

Det supplerende materiale består af tre ting, som alle ligger i den svære ende af arbejdet med Bølle-bøgerne. For den gennemsnitlige elev – eller hvis det bruges til klasseundervisning – er det nok først velegnet, når børnene selvstændigt har kunnet læse bøger i B-serien.

Lav en krimi

Efter arbejdet med Bølle-bøgerne kunne det måske være spændende at kigge nærmere på krimien som genre. Med lærerpakken følger materiale til en slags krimi-roulette, hvor børnene trækker tilfældige ingredienser og ud fra disse skal skabe en krimihistorie.

Materialet består af 42 brikker med ord i syv kategorier, som udgør dispositionen til en krimi. Samt et skema, som barnet får udleveret. Nu trækkes en brik fra hver af kategorierne, og ordene skrives ind i skemaet, som herefter udgør forløbet i en krimi.

”Lav en krimi” er således egnet til individuelt skriftligt arbejde i klassen. For oplægget er klasseundervisning, og alle informationer gives kollektivt, men børnenes krimier vil være forskellige, alle er ”originale”.

Det kan også benyttes til mundtligt gruppearbejde. I så fald skiftes gruppemedlemmerne til at trække en brik indtil de 7 overskrifter har fået et indhold, som skal bestemme historien. Gruppen bliver så i fællesskab enige om historien og fremlægger den for resten af klassen.

Se en grundigere vejledning til ”Lav en krimi” på side 114.

Bølle-rim

I lærerpakken er også vedlagt et rimspil, som er baseret på det klassiske Domino. Reglerne er ændret lidt, og spillet er forenklet, men det er sværere at spille, fordi øjnene er ersattet af enstavelsesord, som kun må lægges ved siden af hinanden, hvis de rimer.

Børnene skal således både kunne læse ordene og have overblik over, hvilke ord der ligger på bordet i forvejen. Det giver en speciel form for læsetræning, fordi det jo er udtalen og ikke stavningen som afgør, om ordene rimer.

Spillet er tænkt som et supplement til arbejdet med sangene, men det kan selvfølgelig spilles uafhængigt af dette.

Se reglerne for ”Bølle-rim” på side 116.

Sangene

Seks af de populære Bølle-Bob sange er udvalgt til serien. Der er hovedsageligt valgt de sange, som handler om personerne i bøgerne. Disse er indspillet på den CD, som følger med lærerpakken. Det drejer sig om ”Bølle-Bob”, ”Valde Underbid”, ”Smukke Sally”, ”Lillebror”, ”Eva og Lasse” og ”Ikke rigtig voksne”.

Hver sang er indspillet i to udgaver; den ene er en normal indspilning med sang, den anden kun med musikken beregnet til akkompagnement, så børnene selv kan synge sangene, f. eks. i forbindelse med læseteatret.

Udover at være underholdende motivering til at arbejde med bøgerne, fortæller teksterne om personernes baggrund.

Til hver sangtekst er udarbejdet to slags opgaver. Dels om metrik og rim og dels om tekstens indhold. Disse er tænkt som begyndelsen til det senere arbejde med lyrik.

Sproget er sværere end i bøgerne. Her er det indholdet som passer til børnene, ikke sproget, som er højst upædagogisk. Men dels kender børnene formentlig sangene i forvejen, og dels er de vant til det. De synger gladeligt salmer, viser og amerikanske popsange, for de lærer dem jo ikke ved at læse teksterne men ved at høre sangene. Så forudsætningen for at løse opgaverne er, at de har hørt sangene flere gange og fulgt med i teksterne.

Formålet med disse opgaver er at give børnene en indføring i hvordan en sang er opbygget. Vi bruger ordene vers og omkvæd i den betydning, de har i almindelig daglig tale. Vers er de fortællende dele af sangen som har forskellig tekst hver gang, uanset længden og rytmen. Omkvæd er den del af sangen, som har en tilbagevendende fast tekst i mindst den første linie. Hvis hele omkvædet er en ordret gentagelse, taler vi om fast omkvæd, hvis enkelte linier er forskellige, kalder vi det løst omkvæd.

Fast omkvæd er almindeligt i popsange, løst omkvæd i viser, mens ældre børnesange ofte ikke har noget omkvæd. Af de seks medfølgende Bølle-Bob sange har ”Ikke rigtig voksne” og ”Eva og Lasse” fast omkvæd, resten har løst omkvæd.

Opgaverne handler også om rim. Alle børn kan rime og synes det er sjovt. Men for at løse opgaverne er det nødvendigt først at udrydde en almindelig misforståelse: det hedder et rim uanset hvormange ord der rimer indbyrdes:

Bob er en rod, han er lærerens skræk, 
hele byens bølle, han er hurtig og fræk,

er et rim som består af to rimord.

Han er grov, 
men han er sjov, 
han er fræk og han kan ikke blive flov.

består af tre rimord, men det er stadig kun et rim.

Specielt for en sangtekst er, at at man bruger talesprog. I arbejdet med læseteatret kom vi ind på forskellen på skrift- og talesprog, og dette kan følges op med sangtekster, hvor man ikke alene benytter talesprog, men også staver forkert for at understrege rytmen eller et rim:

…hver gang han åbner munden, så bli’r lær’en nervøs… 
…vi’ for unge til at elske… 
…ta’ hvad man vil ha’…

I opgaverne til Bølle-Bob sangene indgår en opgave med den slags linier. Børnene lærer, at en apostrof viser, at noget er udeladt, at noget er ”stavet forkert” af hensyn til rytme eller rim og skal ”rette fejlene”.

Oversigtsskemaer

Bagerst i mappen med kopi-ark findes oversigtsskema til hhv. lærer og elev. Det giver mulighed for at holde styr på, hvor langt eleverne er nået med bøgerne og hvilke opgaver, de har løst. Se iøvrigt side 123.